Hvis du drømmer om at bruge din fritid på havet, så er det måske på tide at gøre noget ved det. Det er en utrolig spændende interesse, der både giver muligheden for en masse frihed men samtidig også en mase fællesskab eller klubliv, hvis man går i gang med at interessere sig for sejlads og både. I dette indlæg får du et indblik i, hvordan du kan komme godt i gang med din drøm om sejlads og livet på havet.

Der er faktisk ikke langt fra drømmen om sejlads til rent faktisk at komme i gang med det. Det kræver selvfølgelig noget kapital, hvis du vil ud og investere i egen båd, men den investering får du mange gange igen i form af friheden, du kan nyde, mens du sejler rundt.

Sejlads

4 trin der hjælper dig i gang med drømmen om sejlads

Det allerførste du skal gøre, hvis du gerne vil lære at sejle, er at finde ud af, om det overhovedet er noget for dig. Hvis du har en kammerat eller et familiemedlem, der ejer en båd, så forhør dig, om du kan få lov at komme med på vandet og prøve at sejle. Det er nemlig en utrolig dyr investering at købe en båd, hvis du kort tid efter ikke længere har interessen. Hvis du allerede er fast besluttet på at komme i gang med at sejle, så kan du selvfølgelig springe dette trin over.

Hvis sejlads bare er lige dig, så har du brug for en båd. Gå på sider som den blå avis eller gul og gratis og se efter, om der skulle være en brugt båd, der passer til dine behov. Undersøg samtidig om der er en lokal sejlklub i nærheden af dig, da dette vil give dig meget mere, end du kan drømme om, hvis du melder dig ind i en sejlklub. Ud over friheden er det nemlig også det sociale aspekt i sådanne klubber, at mange nyder godt af.

Sejlads

I sejlklubben har du formodentlig mulighed for at tilmelde dig en form for sejlerskole. Dette er nemlig næste trin. Du har en båd og et fællesskab, og du skal til at lære at sejle. Sejlerskole en til to gange om ugen vil være rigtig godt, da du så får muligheden for at holde din viden og læren ved lige jævnligt. Hvis der regner og blæser meget, er det dog ikke sikkert, du kommer på vandet under dette forløb. Så overvej at planlæg sejlerskole i sommerhalvåret, så du har størst mulighed for at afprøve din teori i praksis.

Og sidst men ikke mindst, så skal du ikke være bange for at springe ud i det. Mange bakker ud, når du ser prisen på en sejlbåd, der ligger i lidt højere prislejer, men hvis man har viljen til at springe ud i livet som sejlist, så har du muligheden for at opnå et helt nyt liv med et stærkt fællesskab i din sejlklub og friheden, når du sejler alene på havet og nyder livet under åben himmel.