bb11

Dit næste togt kunne gå til Østersøens perle Bornholm. Cirka 20 timers sejlads fra København ligger smukke Bornholm. Klippevægge tårner op af havet, smukke byer og en følelse af at være fjernt fra fastlands Danmark. Solskinsøen byder på 20 forskellige havne hele vejen rundt om øen og muligheden for at sejle til Christiansø og opleve deres ene havn.

Sejladsen til Bornholm

Der er mange muligheder, hvis man ønsker at sejle til Bornholm. Man kan vælge at tage turen i etaper. At lægge til i små sjællandske og svenske havne, inden man sejler det sidste stykke fra Ystad havn. Man kan også foretage sin tur som en natsejlads.

Det er oplagt at prøver kræfter med netop denne form for sejlads, da turen tager cirka. 20 timer fra København og derfor kan gøres i ét stræk. Det er dog vigtigt, at man inden afrejse sætter sig grundigt ind i vejrforholdene. Halvvejs mellem Sjælland og Bornholm kan man nemlig, hvis vejrforholdene ikke er forhåndstjekkede, støde på fænomenet hammerhavet.

sejle-bornholm

I det tilfælde vil vinden blæse fra flere sider og bølgerne hamre ind fra flere sider. Dette kræver en søstærk besætning og en erfaren kaptajn.

Et væld af smukke havne rundt om Bornholm

På turen rundt om Bornholm har man mulighed for at lægge til i 20 forskellige havne. Hver havn med sin charme. Er man til de lidt større havnebyer, så er Gudhjem, Allinge og Rønne oplagte destinationer for ens sejlads.
Er man derimod mere til små og stille havne, så prøv at undersøg Teglkås og Bølshavn. To små og smukke havne på hver sin side af øen.

Oplev Christiansø

Når man sejler rundt om Bornholm har man en oplagt mulighed for at opleve noget af det fjerneste Danmark. Christiansø ligger nordøst for Gudhjem og er i sig selv et lille minisamfund af smukke huse, en lille havn, stor natur og stilhed.

At opleve Christiansø fra egen båd er på mange måder den bedste. Man er som gæst på øen ikke underlagt turistbådens skema og man har på den måde rig mulighed for at opleve og nyde den lille ø.

Store oplevelser på Bornholm

På Bornholm findes et væld af store oplevelser, som man ikke må gå glip af, når man skal udforske øen. Hammershus er under et hvert besøg på Bornholm et must. Stedet har for nylig undergået renovation og fået tilføjet et museum. Arkitektonisk og historisk er dette en stor oplevelse at give sig selv og sin familie.

Jons kapel, kirke og prædikestol kan opleves både fra land og vandsiden. Jons kapel og kirke består af klippehuler, de såkaldte tørreovne, som opstod for mange år siden, da vandstanden var højere og bølgerne slog mod klipperne. Navnet Jon stammer fra den gejstlige Jon, som slog sig ned i hulerne og prædikede fra prædikestolen til bornholmerne om kristendommen. Midt på Bornholm finder man også de sagnomspundne og fascinerende rundkirker.

Kirkerne forbindes med mystikken omkring korstogsridderne og er bestemt et besøg værd, hvis man søger lidt eventyr på sin rejse rundt om Bornholm. Skal man udforske øen fra landsiden, så er Bornholm oplagt at opleve på cykel. Cykler kan lejes i havne hele vejen rundt om øen.

sejle-bornholm

 


Artiklen er udtryk for skribentens egen holdning og er ikke redaktionelt indhold.